Rådgivere og netværk

Virksomhedsstart

Før og efter start af din virksomhed kan du få rådgivning hos din bank, hos revisorer og advokater og hos patentbureauer:

Der findes også en række gratis offentlige rådgivningstilbud til iværksættere:

Startvækst: Erhvervs- og byggestyrelsens website, Startvækst, giver et samlet overblik over de mange forskellige ting, som en iværksætter skal have med i sine overvejelser i forbindelse med start af egen virksomhed.

Væksthus Midtjylland: De regionale væksthuse er en del af Startvækst-netværket og kan hjælpe iværksættere med både rådgivning og finansiel støtte. Væksthus Midtjylland har en stab af erfarne erhvervskonsulenter, som står parate til at hjælpe iværksættere inden for Region Midtjyllands område. Væksthus Midtjylland har også en række programmer, hvor iværksættere med vækstpotentiale kan få økonomisk støtte. Se mere om disse programmer her.

Aarhus Entrepreneurship Centre ved Aarhus Universitet: Center for Entrepreneurship tilbyder kurser og rådgivning til studerende, der overvejer at starte egen virksomhed. De arbejder på at styrke entrepreneurship blandt studerende og forskere på Aarhus Universitet.

Studentervæksthus Århus: Studentervæksthusene blev etableret i 2009 ved de fleste af de danske universiteter med det formål at styrke iværksætteri blandt studerende på de højere læreanstalter og rådgive studerende, der overvejer at starte egen virksomhed.

Connect Denmark: Connect Denmark er en landsdækkende netværksorganisation, der tilbyder nystartede virksomheder sparring med erfarne erhvervsfolk. Sparring sker på springboards, hvor iværksætteren præsenterer sit koncept eller sit selskab og får med- og modspil fra deltagerne.

Idébeskyttelse

Patent- og Varemærkestyrelsen: Rådgivning omkring beskyttelse af din idé eller opfindelse (patent, varemærkeregistrering m.v.), se mere om idébeskyttelse her.

Teknologisk Instituts Opfinderrådgivning kan hjælpe dig med en vurdering af din opfindelse og med, hvordan du kommer videre teknisk og kommercielt.

For forskere ved en forskningsinstitution vil den lokale kontrakt- og patentenhed kunne hjælpe med rådgivning omkring patentering. Aarhus Universitets Patent- og Kontraktenhed kan kontaktes her.

Iværksætternetværk

Der er i de senere år fremkommet forskellige publikationer henvendt til iværksættere samt netværk og fora, hvor iværksættere kan mødes og udveksle erfaringer:

Iværksætteren og First Mover er begge magasiner, der fokuserer på iværksættere.

Amino, er et online forum for iværksættere.

STARTIt, er et iværksætternetværk for studerende i Århus.

Seneste nyt

10-05-2010
Ny skat kvæler iværksættere
LÆS MERE
10-05-2010
Østjysk Innovation vil investere i nye virksomheder, der udspringer fra eksisterende
LÆS MERE
22-04-2010
Østjysk Innovation fik tildelt Sputnik Prisen 2010 for at have gjort noget ekstraordinært for iværksættermiljøet.
LÆS MERE
Østjysk Innovation · Incuba Science Park · Åbogade 15 · DK-8200 Aarhus N · T +45 87 34 58 90